Tyverisikring af Erhvervsområder
 
Inden man begynder at udføre tyverisikring af sin virksomhed, er det altid en god idé at få forsikringsselskabets sikringskonsulent til at gennemgå bygningen.

Det er meget nemmere for alle parter, da det er forsikringsselskaberne, der udstikker de rammer, indenfor hvilke den konkrete tyverisikring skal udføres.
 
Alt efter hvilke varetyper og for hvor mange penge, man skal have forsikret, angiver sikringskonsulenterne et "Sikringsniveau", som området så skal sikres efter.   
På baggrund af "Sikringsniveauet" fastlægges den måde hvorpå de enkelte bygningsdele/områder i praksis skal sikres.
 
Den praktiske tyverisikring opdeles i Mekanisk Tyverisikring, der er det grundlæggende og indeholder låse, gitre, skabe m.v. og Elektronisk Tyverisikring, der indeholder alarm.

For at tyverisikringen skal kunne godkendes af forsikringsselskaberne, kræves at sikringen er udført af en inden for det konkrete fagområde registreret installatør.

Jeg har gennemført de kurser i mekanisk tyverisikring under F&P (Tidligere SKAFOR) som giver følgende installatør-registrering hos F&P:
 
• Mekanisk sikringsteknik
• Låsemonteringsteknik
• Elektromekaniske låse
• Glas-, polycarbonat- og gitterteknik
• Montering af gitre, sikringsskabe og sikringsdøre
 
Kontakt mig evt. for en nærmere drøftelse af Deres konkrete behov